Intellektualiserer du din trivsel?

Intellektualiserer du din trivsel?

Jeg taler ofte med mennesker om dét, at få hverdagen til at fungere. Om at have tid til alt det vi hver især gerne vil.
Vi taler om hvorfor man gang på gang kan havne i den samme situation, hvor alting som en centrifuge, kører hurtigere og hurtigere og man til sidst må indse at have kørt sig selv for hårdt. Endnu engang.
Jeg bliver jævnligt stillet spørgsmålet: Hvordan bliver jeg bedre til at standse op i tide?

Det er der ikke noget entydigt svar på. Og det ville være alt for vidt at få alle aspekter med i dette lille indlæg. Men en af mine erfaringer er, at vi intellektualiserer vores trivsel.

De fleste af os ved utrolig meget om hvad det er der gør, at vi mistrives. At hverdagen føles som én lang forhindringsbane. Vi ved f.eks. godt selv om vi
– sover for lidt
– multitasker for meget
– holder pseudo pauser (hvor vi blot fodrer hjernen med anden info fra sociale medier, nyheder og andre ting på telefonen)
– er bange for at gå glip af noget og derfor har for mange planer
– har svært ved at sige nej til en opgave
– bekymrer os for meget
– løber efter anerkendelse (den kan de fleste vist sætte flueben ved…)
– keder os
– ikke stimulerer ånden
– ikke stimulerer kroppen
– ikke lever et liv i overensstemmelse med den vi er

Vi ved det altså godt, de fleste af os, men vi gør ikke altid noget ved det. Vi
handler ikke på det.
Først når centrifugen snurrer allerhurtigst, og det er tvingende nødvendigt gør vi noget.
De gange hvor vi får taget vare på vore behov inden det er strengt nødvendigt, kan det næsten føles som om at vi snyder lidt.

Konklusionen er bare den, at står du ved dine behov og derved dig selv, inden du går i knæ, er du ikke blot fri for at komme helt ned og ligge, du har sørme også et langt federe liv imens.

Intellektualiserer mindre, handl mere

Kroppen giver dig signaler om hvad du har brug for. Måske har du brug for en pause, frisk luft, mad eller socialt samvær. Derfor er en af måderne at blive bedre til at stoppe i tide, at få kroppen med.
Så tilbage til spørgsmålet om hvornår man bliver bedre til at standse centrifugen inden den kører for hurtigt igen:
Det gør du når du kombinerer hoved og krop, når du anvender både intellekt og handling.

Ofte føler vi at vi gør en masse, men i virkeligheden har vi bare tænkt en masse.

Det er fast arbejde. Ligesom at spise og sove. Man bliver aldrig rigtig færdig med det. Men man bliver bedre og bedre.
Og husk at centrifuger ikke stopper lige med det samme, når der er trykket på sluk-knappen. De skal lige ned i tempo, nøjagtig som os mennesker.

De kloge finder en måde hvor de jævnligt tjekker ind med sig selv og mærker om de er på rette spor.
Jeg har en del kloge på mine Pilateshold, på workshops og til retreats :-)

Nogle vælger også at arbejde med konkrete situationer gennem vanecoaching hos mig.

Du er velkommen.